Ved Finansforeningens Nytårsmiddag i aftes, blev ESG-prisen uddelt for fjerde gang. Finansforeningens ESG-pris er sponsoreret af Dansif og blev givet til AkademikerPension for deres aktive ejerskabs-indsats – specielt casen over for VW.

AkademikerPension har i en årrække sammen med andre investorer forsøgt at få Volkswagen til at fremlægge oplysninger om deres lobbyindsatser på klimaområdet. For at sætte yderligere pres på Volkswagen har AkademikerPension nu sammen med AP2, AP3, AP4, AP7 og britiske Church of England Pensions Board lagt sag an mod Volkswagen ved den tyske domstol i håb om at få yderligere indsigt i Volkswagens klimarisici. AkademikerPension har i deres insisterende dialog med Volkswagen taget det aktive ejerskab til et nyt niveau. Det er samtidigt et godt eksempel på, hvordan pensionssektoren kan bruge deres økonomiske muskler til at gøre en forskel for de danske pensionsopsparere.,” udtaler Mads Steinmüller, bestyrelsesmedlem i Dansif..

Nomineret til ESG-prisen var også:
ATP for etableringen af spørgeskema til indhentning af ESG-data på unoterede investeringer og WWF for deres arbejde med at beskytte verdens biodiversitet.

Finansforeningens Nytårsmiddag fandt sted på Axelborg med deltagelse af over 100 gæster. Årets hovedtalere var Ulrik Vestergaard Knudsen, Vicegeneralsekretær, OECD, Louisa Loran, Head of Supply Chain & Logistics Industry Solutions EMEA, Google, og Torben Möger Pedersen, adm. direktør, PensionDanmark.