- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Generalforsamling 2021 og fagligt seminar
27. april 2021 @ 9:30 - 12:00
Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Dansif den 27. april 2021 kl. 9.30 til 10.30 efterfulgt af uddeling af ESG-Pris og fagligt seminar kl. 10.30-12.00. Generalforsamlingen foregår online via Teams.
Uddeling af ESG-Pris og fagligt seminar
Efter generalforsamlingen er Dansif vært for uddeling af Finansforeningens ESG-Pris. Samtidig stiller vi skarpt på sidste års vinder af ESG-prisen, Jane Jagd (Lead Financial Consultant i Ørsted), der vandt for sit bidrag til udviklingen af ESG-nøgletal i regi af FSR – danske revisorer, Nasdaq Copenhagen og Finansforeningen. Jane vil i en samtale med Ulrika Hasselgren fra Arabesque diskutere udviklingen og brugen af ESG-nøgletal hos virksomheder og investorer i lyset af den fortsatte internationale udvikling af ESG-data.
Tilmelding
Af hensyn til den tekniske planlægning vil vi gerne vide, om du forventer at deltage i generalforsamlingen. Tilmelding skal ske til dansif@dansif.dk.
DAGSORDEN
- Valg af dirigent.
- Beretning om det seneste regnskabsår ved formanden.
- Godkendelse af foreningens årsregnskab.
- Beslutning om anvendelse af overskud.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen.
- Valg af revisor og en suppleant til revisor.
- Fastsættelse af kontingent.
- Afstemning om bestyrelsens forslag til ændring af vedtægter.
- Eventuelt
BIOS
|
Jane Jagd, Lead Financial Consultant, Ørsted Jane Thostrup Jagd modtog sidste år DANSIFs ESG pris. Hun var indtil for 2 år siden Lead Researcher for Center for ESG Research, hvor hun bl.a. har samarbejdet med Finansforeningen om at udvikle de ESG nøgletal, som er indarbejdet i Finansforeningens elektroniske Nøgletalsvejledning. Hun har tillige været med i arbejdsgruppen, som i 2019 udarbejdede et forslag til en ESG standardnote i samarbejde med Nasdaq, FSR – Danske Revisorer samt Finansforeningen.Jane er medlem af FSR – Danske Revisorers Udvalg for Samfundsansvar og Bæredygtighed (USB) – og er mangeårigt Technical Working Group member hos Climate Disclosure Standards Board (CDSB), som i efteråret udgav en guidance til, hvordan virksomhederne bør lade klimaet impacte på deres finansielle regnskab jf. eksisterende IFRS regnskabsregler – helt i tråd med TCFD. Jane har en PhD i M&A fra Copenhagen Business School, og er for nuværende Senior Lead Financial Consultant hos Ørsted. |
|
Ulrika Hasselgren, Partner, Arabesque Ulrika Hasselgren er en førende finansiel ledelsesprofil med mere end 20 år i finansbranchen og har arbejdet sammen med investorer og kapitalforvaltere i Norden, Europa og Nordamerika. Hun er Partner i Arabesque Group og chef for Norden. Før det var hun Global Head of Sustainability & Impact Investment og medlem af Wealth Management-lederteamet i Danske Bank. Siden 1999, hvor hun var medstifter af Ethix, har Ulrika udviklet bæredygtighedspolitikker, investeringsstrategier, produkter, skabt standardiserede forskningsmetoder og udviklet værktøjer og uddannelsesprogrammer til investorer og kapitalforvaltere. Ulrika var stiftende medlem af Dansif, bestyrelsesmedlem i Eurosif og formand for Luxembourg Fund Labelling Agency ESG Label Eligibility Committee. Hun er medlem af CFA Institute ESG Standard Working Group og EFRAG Project Task Force on Non-Financial reporting og er en hyppig taler om bæredygtig investering og finansiering. |