- Denne begivenhed er allerede afholdt.
COP27 – Hvad kan den private finansielle sektor bidrage med?
12. december 2022 @ 9:00 - 10:10
Webinar: Finansforeningen/CFA Society Denmarks etikudvalg og Dansif inviterer
Tilmelding: https://www.tilmeld.dk/cop-27
Det er efterhånden gået op for de fleste, at klimaforandringerne påvirker alt fra geopolitik til centraløkonomier til migration mellem lande og regioner. Og de gode nyheder om kampen mod klimaforandringerne kan være svære at finde. 1,5 grads målet er forpasset, de politiske løfter bliver brudt gang på gang, og planeten bliver stadig varmere med blandt andet med øget hyppighed af ekstreme vejrfænomener til følge.
Og alligevel er der også lys i mørket. Trods de mange udfordringer sætter en voksende gruppe af overvejende rige lande ikke længere lighedstegn mellem manglende økonomisk vækst og udledning af drivhusgasser. Det skyldes blandt andet massive investeringer i nye grønne teknologier og øget brug af cirkulær økonomi.
Vi har derfor inviteret Jon Johnsen, administrerende direktør hos PKA og Dewi Dylander, underdirektør og ansvarlig for ESG området i PKA til, at give en dugfrisk opdatering fra deres besøg i Sharm el Sheikh, hvor FN’s Klimakonference COP27 afholdes i perioden 6.-18. november.
Jon Johnsen og Dewi Dylander vil give en generel opdatering fra mødet set igennem deres briller. Hvordan går det med de ambitiøse politiske målsætninger og implementering? Hvordan vurderes resultaterne set med pensionssektorens øjne? Hvad vil de danske perspektiver være set med investorbriller? Hvad sker der på området indenfor green washing? Hvorledes går det med forhåbningerne om at skabe internationale kontakter for danske virksomheder? Hvordan står det til med mobiliseringen af privat investeringskapital som så afgørende for at håndtere den globale opvarmning?
Program
09.00
Velkomst og introduktion
Sanne Fredenslund, medlem af Finansforeningens etikudvalg
09.05
COP27 – Hvad kan den private finansielle sektor bidrage med?
Jon Johnsen, administrerende direktør, PKA og Dewi Dylander, underdirektør, PKA
09.45
Q&A session
Moderator – Sanne Fredenslund, medlem af Finansforeningens etikudvalg
10.05
Afsluttende bemærkninger og tak for nu